UGLEBOKSEN SKAL PÅ NETTET, HVAD ER DER BRUG FOR?
Domænet blev købt, hjemmesiden oprettet i WordPress og kameraet er testet og kan fint vise live billeder via en telefon eller et program på computeren. Men videoen kommer jo ikke på nettet af den grund.
Da kameraet kan levere en såkaldt RTSP strøm er der behovfor program eller særlige plugins for at vise live video på en hjemmeside.
Man kan også købe sig til dyre løsninger på nettet der laver en RTSP strøm om til noget som kan indlejres på en hjemmeside.
Men da jeg ikke har mange penge og forøvrigt er lidt af en gør-det-selv mand, valgte jeg at kigge på en anden mulighed.
YOUTUBE?
Faktisk ville youtube være en genial måde at vise livevideo på. En youtube video kan også med lethed indlejres på en hjemmeside til visning.
Det første problem man støder på med youtube er dog at der ikke kan streames direkte fra en RTSP strøm.
Her er der istedet behov for at man sender livevideoen til Youtube via noget der hedder RTMP. (noget mit valg af IP-kamera ikke kan af sig selv)
RTSP TIL RTMP?
Igen er der mange hjemmesider der gerne vil tilbyde deres hjælp, med en høj månedlig udgift til følge.
Der måtte være en billigere løsning og den skulle åbenbart findes i min kasse med elektronikdimser der er blevet gemt.
Fandt en hjemmeside
https://datarhei.github.io/restreamer/ der forklarede hvordan man selv kunne lave RTSP om til RTMP ved hjælp af Windows, macOS, Linux eller Raspberry Pi .
RASPBERRY PI
Sådan en lille computer på størrelse med en pakke cigaretter og så koster den heller ikke mere end ca. 300 kr. for den kraftigste og nyeste model.
Jeg fulgte instruktionerne fra hjemmesiden
https://datarhei.github.io/restreamer/ og var derefter ret hurtigt oppe og køre med mulighed for streaming til bl.a. Youtube og Facebook.
